fredag den 23. marts 2012

FIH projektet i konstruktionsmode

I FIH projektet er vi nu nået godt ind i konstruktionsfasen og der begynder at tegne sig nogle klare billeder af hvordan sengen kommer til at se ud. Vi har indtil nu arbejdet med 2 grundkonstruktioner, hvoraf den ene er valgt fra pga. for stor kompleksitet. Vi står nu tilbage med en grundkonstruktion, som lever op til de krav, som er opstillet for Fremtidens hospitalsseng.
Sideløbende med konstruktionen af sengens funktionaliteter, arbejdes der med at designe sengens udtryk og udvikle dens sammenspil med de miljøer, som den skal indgår i.
Der er i forbindelse med projektet etablereret en videndelingsgruppe med repræsentanter fra Regionerne, hvor vi udveksler ideer, og sammen ser muligheder i at udvikle en ny seng. Videndelingsgruppen får lejlighed til at teste funktionaliteterne ved en af de næste møder.
Ved sidste møde i videndelingsgruppen diskuterede vi bl.a. logistik, som en del af problematikken i forbindelse med nybygning af de kommende hospitaler.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar