Thomas Overgaard Jørgensen fra Designparters diskuterer deres oplæg med konstruktørene på KR. Hospitalsudstyr
I projektet har vi nu afsluttet vores innovationsproces, og resultatet er 25 udvalgte ideer og bud på, hvad Fremtidens Intelligente Hospitalsseng skal kunne. Designerne er nu ved at konkretisere de forskellige funktionaliteter i skitser og tegninger, som grundigt skal diskuteres, i forhold til den samlede løsning og i forhold til de overordnede visioner med sengen.
Vi har afholdt 2 designmøder efter sommerferien, hvor vi bl.a. har diskuteret designeres ideer og oplæg til den konkrete seng, samt udvalgt de løsninger, som vi vil arbejde videre med.
Udviklere fra Kr. Hospitalsudstyr, Cetrea og ZIBO arbejde sideløbende med at lave en mock-up af nogle af sengens grundlæggende funktioner, så vi sammen med personalet på Regionshospitalet i Randers kan teste, om den rette funktionalitet er til stede, samt få deres kommentarer og forbedringsforslag til de foreslåede løsninger.
Vores plan er, at vi med udgangen af dette år, har et samlet bud på Fremtidens Intelligente Hospitalsseng.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar